Køleskab og fryser med franske døre fra Bertazzoni i stilrent, eksklusivt design. Med en kølekapacitet på hele 421 liter har skabet masser af plads til alt det, en husholdning har brug for i hverdagen. I dette skab opbevarer du alle frysevarer i bokse under kølesektionen, som rummer hele 175 liter. Det indebærer flere fordele, bl.a. får du en bredere kølesektion, hvor du kan få plads til f.eks. store fade, og det er nemt at finde og opbevare de forskellige frysevarer, du har hjemme.
Fryseren er forsynet med en manuel ismaskine, som nemt og hurtigt forsyner dig med isterninger. Du fylder isbakken med vand, placerer den på sin plads i fryseren, og lidt efter har du færdig is. Det eneste, du skal gøre, er at dreje på det lille håndtag, hvorefter isen vælter ned i beholderen derunder.